We are hiring

Instruktør søges til Siras Academy

Vil du være en del af et stærkt fagligt miljø inden for international livvagtsuddannelse?

Hos Siras Academy søger vi lige nu dygtige og engagerede instruktører til vores livvagtsuddannelser i Danmark og Spanien. Vi lægger ikke kun vægt på din operative erfaring, men i høj grad også på dine evner til at kommunikere, lede og motivere kursister.


Om rollen

Som instruktør bliver du en del af et erfarent og professionelt team af sikkerhedsfolk med forskellige baggrunde og specialer. Fælles for teamet er et højt fagligt niveau og en passion for at dele viden og erfaring.

I rollen får du ikke kun mulighed for at bringe dine egne kompetencer i spil, men også for løbende at udvikle dem gennem samarbejde, sparring og praktisk undervisning. Du bliver en vigtig del af arbejdet med at uddanne og forme næste generation af professionelle sikkerhedsfolk.

Du vil primært undervise inden for dit eget speciale, hvor du bidrager med både teoretisk viden og praktisk erfaring. Samtidig forventes det, at du er med til at sikre høj kvalitet i undervisningen og skabe et læringsmiljø, hvor kursister udvikler sig fagligt, personligt og professionelt.


Kvalifikationer

Vi forventer, at du har solid erfaring inden for det fagområde, du ønsker at undervise i. Har du lysten til at prøve kræfter med jobbet som instruktør, så skal du søge. Vi vurderer, om du har det, vi søger. Antal år er ikke afgørende; det er kvaliteten og relevansen af din erfaring.

Uanset baggrund skal følgende krav opfyldes for at komme i betragtning:

  • Minimum 25 år
  • Operativ erfaring
  • God fysisk form
  • Undervisningserfaring
  • Flydende engelsk

Vi tilbyder

  • En plads i et unikt og professionelt instruktørteam
  • Mulighed for løbende videreuddannelse via vores kurser
  • Intern træning og kompetenceudvikling
  • Mulighed for national og international undervisning
  • Fleksibel opstart på timebasis med mulighed for deltid eller fuldtid på sigt

Ansøgningsproces

  1. Send en motiveret ansøgning og et CV 
    (Ansøgningen må maks. fylde 1 side, og CV’et maks. 1 side. Ansøgningen skal indeholde et foto af dig, som er indsat i dokumentet. Hold det kort, præcist og relevant – og vær ærlig om dine kompetencer.)

    Ansøgning SKAL sendes til career@sirasacademy.com

    Udvælgelsesproces:

    • Du vil modtage spørgsmål, som danner grundlag for en eventuel samtale
    • Indledende samtale
    • Faglig udprøvning
    • Endelig ansættelsessamtale

    Forløb:

    • Opstart som hjælpeinstruktør/observatør
    • Instruktøruddannelse sideløbende med undervisning
    • Instruktør på akademiet

Efterfølgende vil der være mulighed for at kunne avancere til international instruktør og undervise i udlandet på vores civile kurser og på de lukkede forløb for politi og militær enheder.


Lyder det som noget for dig?

Så modtager vi gerne en ansøgning fra dig.

Har du tidligere været i kontakt med os omkring instruktørstilling, så bedes du ansøge igen, uanset hvor langt du kom i ansættelsesforløbet.

0

Din varekurv