INSTRUKTØR
Det er meget eftertragtet, at blive instruktør hos SIRAS ACADEMY. Instruktøruddannelsen bibringer den kommende instruktør en basisviden samt redskaber til at blive en dygtig og god underviser. Som instruktør skal man forberede sig på, konstant at skulle opdatere sin viden og sine kompetencer. Det er vigtigt, at man er villig til at tilegne sig operativ erfaring, hvilket er et ubetinget krav for at kunne fungere som instruktør på SIRAS-kurser.
Instruktøruddannelsen er åben for alle uanset baggrund og erfaring. Vi vil dog gøre opmærksom på, at man kun kan undervise i fag som man behersker fuldt ud og har operativ erfaring indenfor.
Uddannelsesforløbet er opdelt i 3 moduler.
Pris: Ca. 35.000 kr. for alle 3 moduler (forløbet er individuelt så prisen afhænger af dette).
Find det næste planlagte kursus i vores kursuskalender, hvor du også kan tilmelde dig. Kan du ikke finde det ønskede kursus, eller har du nogle spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte os.
Modul 1 – Livvagtsuddannelse
Kursisten deltager på et 14 dages livvagtskursus på lige fod med alle andre kursister. Kursisten skal fuldføre dette forløb med godt resultat. SIRAS prioriterer meget højt, at kursisten har fuldført dette forløb med godt resultat – for at sikre at den fremtidige instruktør er bevidst om, hvor hårde de enkelte lektioner er, og hvordan det føles at være kursist.
Pris: kr 2.500,-
- Minimum 25 år
- Ren straffeattest
- Skal godkendes igennem personligt interview
- Teori om sikkerhedsbranchen og personbeskyttelse
- Formationer til fods og VIP kørsel
- Surveillance detection
- Counter terrorism og kidnap and ransom
- Sikring af lokalitet og adgangskontrol
- Nærkamp og taktisk førstehjælp
- Attentattyper og modforanstaltninger
- Kontrakter, forsikringer og markedsføring
- Brevbomber, trusler og trusselsvurderinger
- Kommunikation og opsætning af kontrolrum
- Bombeafsøgning og genkendelse
- Rekognoscering og ruteplanlægning
- Praktiske øvelser i livvagtstjeneste
- Og meget mere…
Varighed: 14 hele dage inkl. weekender.
Læs mere under Livvagtskursus Level 1+2
Modul 2 – Undervisningsprincipper
Dette modul omhandler de undervisningsfærdigheder man skal have for at kunne fungere som instruktør. Du vil ud over undervisningsprincipper lære forskellige værktøjer til planlægning og ledelse. Der vil også være yderligere undervisning i sikkerhedsrelaterede fag.
Formål
Give eleven den viden, færdigheder og holdninger som sætter ham i stand til at virke som instruktør på SIRAS ACADEMY kurser.
Pris: kr 24.500,-
- Uddannelse indenfor undervisningsmetodik
- Forberedelse af lektioner
- Fysiske tests
- Uddannelse indenfor sikkerhedsbranchen
- Praktisk og skriftlig eksamen
- Og meget mere…
Varighed: afhænger af kursistens indsats men forventes mellem 9-15 uger.
Modul 2 er en blanding af hjemmestudie og ene-undervisning. Det er også muligt at tage dette modul som 1 uges intensiv træning på akademiet.
Modul 3 – Instruktørpraktik
I dette modul vil du fungere som hjælpeinstruktør, og på den måde se hvordan vores instruktører arbejder. Du vil deltage i den praktiske forberedelse af et livvagtskursus. Under selve kurset vil du gå på sidelinjen sammen med de andre instruktører og tilbagemelde på lektionerne. Du vil have forberedt enkelte lektioner, som du skal undervise i. Dette forløb er både lærerigt undervisningsmæssigt og udviklende for dine personlige færdigheder.
Formål
At kontrollere og vejlede eleven indenfor planlægning, tilrettelæggelse samt gennemførelse af lektioner.
Pris: kr 21.900,-
- Praktiske opgaver i forbindelse med planlægning
- Kontrol af kursister
- Fysisk træning
- Afholdelse af lektioner
- Yderligere uddannelse
Varighed: 15 dage
Kost og logi er inkl. i prisen